Indikation Bestemmelse af immunstatus overfor hepatitis A virus. Svares Ja til promptspørgsmålet "Akut infektion?" tillægges anti-HAV IgM. |
Rekvisition WebReq: Hepatitis A virus- antistof (kun optageområde SYD)
Best/Ord: NPU17657 |
Prøvemateriale Blod uden tilsætning eller plasma, 3 - 5 ml.
Mindste prøvevolumen er 0,5 ml. |
Prøvemedie/prøvetagning Vacuette gelglas gold3.5 |
Svartid Analysen udføres dagligt på hverdage. Svartid
under 4 dage. |
Analyse Anti-HAV, COBAS.
Anti-HAV IgM, COBAS. Analyserne leveres af
ROCHE |
Princip for analysen Immunoassay – Elektrokemiluminescensimmunoassay "ECLIA". Analyseres på COBAS6000, leveret af ROCHE |
Konfirmation Analysen konfirmeres ikke |
Vejledning/rådgivning Akut HAV er en individuel anmeldelsespligtig
infektion, som skal anmeldes via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). |
Sensitivitet/specificitet Producenten oplyser: Anti-HAV IgM: Klinisk sensitivitet: 100
% (95 % CI: 98,3-100 %); klinisk specificitet: 100 % 95 % CI: 99,7-100 %) |
Kvalitetskontrol Intern QC: Analysen indgår i Laboratoriets program for ekstern kvalitetskontrol (Labquality) |
Måleområde Ikke relevant |
CE mærkning/akkreditering Ja / nej |
Andre oplysninger Prøvemateriale ved akut HAV infektion sendes til
Statens Serum Institut til bekræftelse og typning |
Baggrund Hepatitis A er også blevet kaldt "smitsom leverbetændelse", fordi den kan forårsage udbrud af hepatitis på grund af fødevarer eller vand forurenet med afføring, samt ved seksuel smitte. Infektionen efterlader varig immunitet. Man kan blive vaccineret mod hepatitis A. I Danmark er der set flere udbrud med hepatitis A. I 2004 var der et udbrud med hepatitis A blandt mænd som havde sex med mænd, og i 2012-13 var Danmark en del af et nordisk udbrud, som skyldtes importerede frosne bær anvendt i smoothies og i 2017-2018 importerede dadler, der var forurenede med virus. Hepatitis A erhverves dog hyppigst i forbindelse med udlandsrejse til eksotiske rejsemål. Såfremt sundhedspersoner opdager hepatitis A hos en person, der ikke har været ude at rejse i inkubationsperioden, bør de være opmærksomme på mulighederne for smitte i Danmark, og dermed et eventuelt udbrud. Inkubationsperioden for hepatitis A er gennemsnitlig på 28 dage, men varierer fra 15 til 50 dage. Mange (de fleste) hepatitis A tilfælde har et mildt og selvafgrænset forløb med ukarakteriske symptomer som feber, kvalme, mavesmerter og diarré. Men en del smittede vil udvikle typiske hepatitis symptomer som gulfarvning af det hvide i øjnene og huden (gulsot eller ikterus), samt mørkfarvning af urinen og lys afføring. Alder er afgørende for, om man udvikler symptomer. De fleste børn under 5 år udvikler ingen symptomer, mens langt de fleste voksne udvikler karakteristiske symptomer med gulfarvning af huden. Hepatitis A har ingen kronisk form. Der ses dog langstrakte forløb, samt i sjældne tilfælde akut leversvigt og tilbagefald. Jo ældre man er, desto større risiko for komplikationer. Efter overstået infektion er man immun. |
Litteratur
|