Sikkerhedspolitik

  
1) Sikkerhedspolitik
2) Arbejdsmiljøgruppen
3) Sikkerhed i laboratoriet
4) Ansvar for sikkerhed
5) Introduktion til sikkerhed
6) Tilbud om vaccination
7) Personlige forholdsregler og hygiejne
8) Oprydning/rengøring
9) Centrifuger
10) Stinkskabe/LAF-bænke
11) Trykluftbeholdere
12) Laboratorieaffald
13) Handsker
14) Kemikalier/farllge stoffer og materialer
15) Hvis uheldet er ude
16) Orientering til gravide
  
1) 
Sikkerhedspolitik

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, bestræber sig på at have et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor personalet ikke udsættes for uhensigtsmæssige belastninger værende sig af fysisk, psykisk eller kemisk art. 

Ved indkøb af nyt udstyr eller ændring af eksisterende analyser foretages altid en miljøvurdering og farlige reagenser substitueres i videst muligt omfang.

Endvidere bestræber afdelingen sig på at tage vare på det ydre miljø ved at opsamle farlige kemikalier og reagenser, og om muligt at reducere vand- og energiforbrug. 

Der henvises til i øvrigt til Kvalitetshåndbogen for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling vedrørende overordnede vejledninger og politikker.

 
2) 
Arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsmiljøgruppen, AG, består af: 

Chefbioanalytiker Susanne Pedersen
Overbioanalytiker Maria Wendelboe Forsberg
Bioanalytiker/AMKO Heike Ebermann
Bioanalytiker/AMIR Louise Jørgensen


 
3) 
Sikkerhed i laboratoriet

At arbejde i et laboratorium er ikke uden faremomenter, og som følge heraf er sikkerhedsforanstaltninger påkrævet. Det er derfor vigtigt, at alle ansatte på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling sætter sig nøje ind i de forholdsregler, der er samlet i afdelingens forskellige typer af sikkerhedsdokumenter. 

Følgende sikkerhedsdokumenter anvendes på KMA:

AMIR sikkerhedsintroduktion af nyansatte

Der gives en rundvisning på hele afdelingen ved ansættelsesstart, hvor der introduceres til sikkerhedsforanstaltninger til bl.a. brand, kemikalie-spild og affaldshåndtering, som sikrer sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold på afdelingen, samt fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 
Under rundvisningen gennemgås alle punkter på "Arbejdsmiljøgruppens opgaver i forbindelse med introduktion af nyansatte" (se bilag), der efter rundvisning underskrives og lægges i personalemappen.  

APBA (arbejdspladsbrugsanvisninger)/AlphaOmega

Til hver arbejdsplads hører en analyseinstruks, samt relevante arbejdspladsbrugsanvisninger, APBA, hvor der er beskrevet, hvilke forholdsregler, der er gældende for omgang med det konkrete kemikalie eller agens. 
Inden arbejdet påbegyndes, skal man have sat sig ind i instrukser og tilhørende APBA'er, der er gældende. 
APBA findes på intranettet under KMA445/IT-genveje:

Ligeledes er de samlede datablade og tilhørende APBA'er placeret i kemikalierummet, markeret med Kemikaliemappe APB for KMA445. 

APV - Handleplansystem (SafetyNet)

En samlet arbejdspladsvurdering, APV, hvor de forskellige arbejdsmiljøproblemområder er beskrevet, prioriteret, påsat evt. løsningsforslag, og en mulig dato for løsning af problemet. 
APV'en revideres løbende, når problemer bliver løst eller nye opstår.


Håndbog i affaldssortering


På Intranettet findes oversigt over samtlige affaldskategorier og korrekt bortskaffelse af disse.


 
4) 
Ansvar for sikkerhed

Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle ansatte ifølge Arbejdsmiljøloven har et sikkerhedsansvar. I §27 og 28 hedder det, at de ansatte skal: 

  • Deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed
  • Sørge for, at sikkerhedsforanstaltningerne altid er i orden
  • Medvirke til, at sikkerhedsforanstaltningerne overholdes
  • Rette fejl og mangler 
  • Melde fejl og mangler, som de ikke selv kan rette, til et medlem af arbejdsmiljøgruppen

Derudover: 

  • Er det de ansattes eget ansvar at holde sig ajour med sikkerhedsforholdene på afdelingen, samt rutinemæssigt at holde sig opdateret ved ændringer.
  • Arbejdsmiljøgruppen har ansvaret for, at informationer vedr. ændringer eller de generelle sikkerhedsforhold, er tilgængelige for de ansatte. 



 
5) 
Introduktion til sikkerhed

Alle nyansatte skal introduceres til sikkerhed på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling af en person fra arbejdsmiljøgruppen. Der foretages en registrering af sikkerhedsintroduktion og de udleverede sikkerhedsdokumenter. 


 
6) 
Tilbud om vaccination

Alle ansatte på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling tilbydes vaccination mod Hepatitis B, Difteri og Stivkrampe.
Vaccinationen forestås af en af afdelingens læger eller på Infektionsmedicinsk Ambulatorium. 

Ifølge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, skal Hepatitis vaccination foretages 3 gange, før den er dækkende. 
Registrering af vaccinationerne findes i Sekretariatet. 
Revaccination foretages normalt efter 10 år. 



 
7) 
Personlige forholdsregler og hygiejne

Alt prøvemateriale betragtes som potentielt smittefarligt. 
For at reducere smittefaren til et minimum, har afdelingen følgende forholdsregler: 

  • Der må ikke bæres ure, ringe eller håndsmykker ved laboratoriearbejde
  • Negle holdes kortklippede og der må ikke anvendes kunstige negle eller neglelak ved arbejde i laboratoriet
  • Uniformen skal skiftes hver dag og straks efter forurening. Retningslinjer for uniformering
  • Langt hår skal være sat op
  • Enhver pause skal forudgås af korrekt udført håndhygiejne
  • Madpakker skal opbevares i personalerummets køleskab
  • Tasker, overtøj og lignende må ikke medtages i laboratorierne, men skal opbevares i taskeskabet i personalerummet eller skabet i personalegarderoben
  • Indtagelse af af mad, slik og drikke varer må ikke finde sted i laboratorierne
  • Der er begrænset brug af mobiltelefoner i laboratorierne. Politik om brug af mobiltelefon, sociale medier og internet for KMA445

 
8) 
Oprydning/rengøring

Efter dagens arbejde skal der ryddes op og borde aftørres med 70 % hospitalssprit. 

  • Ved spild af biologisk materiale (fx bakterier) på arbejdsbordet, fjernes overskydende med servietter og der aftørres efterfølgende med hospitalssprit 70 % / blå wet wipe.

  • Ved spild af fx DNA/RNA, virus, sporedannende/multiresistente bakterier, aftørres med 5-10 % Chloramin / wet wipes Chlorine / wet wipes Triamine og der aftørres herefter med vand. 

Ressourcepersonerne i afdelingen har ansvar for, at inkubatorer og centrifuger, hørende til deres område, bliver vedligeholdt korrekt (står anført på vedligeholdelses-skemaer i de forskellige sektioner på afdelingen). 

Rengøring af køleskabe i personalestuen træffer overbioanalytikerne aftale med hospitalets rengøringsselskab om. 

 
9) 
Centrifuger

Det er vigtigt, at man nøje følger apparaturvejledningen og straks påtaler fejl og mangler ved centrifugerne. 
Vær opmærksom på, at der anvendes korrekt strømstik (med jordforbindelse). 
Ved tvivl, spørg AMIR. 

Der må kun anvendes centrifuger, hvor låget ikke kan åbnes, før centrifugen står helt stille. Ligeledes gælder det, at centrifugen ikke må kunne startes, før låget er lukket korrekt. 

Centrifugerne er udstyret med slingrekontakt, der automatisk frakobler strømmen eller melder fejl ved ukorrekt aftarering. 

Hvis et glas er gået i stykker under centrifugeringen, skal alle glasskår fjernes*, og centrifugen samt tilhørende centrifugeholdere rengøres grundigt. 

Benyt aldrig en centrifuge, der ikke er helt i orden. 


 
10) 
Stinkskabe/LAF-bænke

Alle sikkerhedskabiners funktionsduelighed kontrolleres af Teknisk Central/Center for Ejendomme. 

Når frontlågen er placeret ud for kontrolmærkerne, yder de generelt brugerne god beskyttelse mod skadelige stoffer. 

Sikkerhedskabinernes funktion bliver elektronisk overvåget og vil dermed give en alarm, hvis ydeevnen er nedsat. Kabinerne må herefter ikke benyttes, før ydeevnen er genetableret. 

Stinkskabene bliver kontrolleret en gang årligt og LAF-bænkene bliver kontrolleret to gange årligt af Teknisk Central/Center for Ejendomme. 

Ved håndtering af risikoprøver, skal arbejdes foregå i LAF-bænk (SARS-lab) for at sikre en højere personbeskyttelse. 
De udvalgte risikoprøver er beskrevet i D4 Risikoprøver/Biosafety.

 
11) 
Trykluftbeholdere

Til visse bakteriologisk inkuberinger bruges komprimerede luftarter/gasser. 

Disse opbevares i trykbeholdere, som skal stå forsvarligt fastspændt i holdere og være beskyttet mod sollys og varmepåvirkninger. 
Generelt må kun trykflasker til dagligt forbrug findes på laboratoriet. 

Der skal være opsat advarselsskilte på døre til rum med trykflasker >12 liter. 

Montering og demontering af reduktionsventiler må kun udføres af personale, der er kvalificeret til dette. 

 
12) 
Laboratorieaffald

Her på laboratoriet har vi flere typer affald, der skal sorteres som følger: 

Restaffald

Er bl.a. servietter, handsker, propper, tomme reagensbeholdere samt papir (også inkl. patientfølsomme oplysninger). 
Restaffald skal kasseres i de almindelige affaldsspande foret med plastikpose eller i plastposer på stativer mærket Restaffald. 

Skarpt affald

Kanyler, skalpeller og andet man kan skære/stikke sig på, kasseres i gule kanylespande med låg markeret med initialer, dato og afdeling. 
Kanylespandene må ALDRIG overfyldes, idet risikoen for stikskader øges. 

Plastaffald

Ren plast, tomme/skyllede reagensbeholdere, mad- og drikkekartoner (bl.a. juice, krus, mælk, saft), peel-packs, alu-plast (bl.a. chips- og kaffeposer) skal kasseres i plastpose på affaldsstativ mærket Plast.

Pap

Mindre papaffald og kasser kan kasseres  affaldsstativet mærket Pap.
Større papkasser og papaffald skal kasseres i pap-buret, der er placeret underfor laboratoriet. 

Batterier, porcelæn, metal, glas og elpærer

Opsamles i hvide markerede plastspande, som er placeret i affaldsdepotet. 

Kemikalieaffald

Her henvises til APBA/AlphaOmega vedr. opbevaring og bortskaffelse. 
Ved tvivl om bortskaffelse og markering, spørg din AMIR. 

Kemiaffald: dvs. rester, tomme beholdere efter kemisk indhold, herunder også glasbeholdere efter kemisk indhold (disse skal ikke i glas-affald).

  

Containerne på gangen er mærket op på væggen. 

Klinisk risikoaffald

Patientprøver, pladeaffald og bloddyrkningskolber skal kasseres i gul klinisk risikoaffaldspose (plast/papir) og placeres i affaldsdepotet. 

 
13) 
Handsker

Der henvises til RegionHs generelle retningslinjer for håndhygiejne og brug af handsker i laboratorie- sektoren. 

Ved brug af handsker er det vigtigt, at du tilrettelægger arbejdsproceduren på en sådan måde, at du kun har handskerne på, når det er anvist i instrukserne.

Ved større kemikaliespild benyttes specielle handsker og procedurer, som findes i kemikalierummet. 

Det er vigtigt, at du bruger handsker med omtanke.
Det vil sige at anvende handsker ved selve arbejdsprocessen med efterfølgende håndvask, idet du ellers kan forurene andre overflader, der berøres. 

Handsker skal skiftes hyppigt og altid ved synlig forurening. Der skal altid foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker, da bakterieudskillelsen på hænderne stiger i de varme handsker. 

Sektionsledelsen kan skaffe specielle handsker hjem, hvis den almindelige handske giver allergi. 

Ved følgende procedurer skal handsker bruges

  • Ved synlig forurening med prøvemateriale og beskadiget prøvebeholder
  • Ved åbning af ekspektorat/vævsbeholder
  • Ved udpakning og prøvebehandling af fæcesprøver
  • Ved PCR-prøveanalysering
  • Ved håndtering af blodprøver
  • Ved risiko for eksponering med stoffer og materialer mærket sundhedsskadelige. Der henvises til de forskellige APBA for de farlige stoffer og kemikalier. 

En gang om året skal der gennemføres Håndhygiejne e-learning på Kursusportalen via intranettet. 

 
14) 
Kemikalier/farllge stoffer og materialer

På de laboratoriepladser, hvor der arbejdes med farvemarkerede kemikalier/stoffer, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilke materialer man arbejder med. 

Den risiko der er ved arbejdet, afhænger af, hvilke kemikalier/stoffer, det drejer sig om, mængden af dem, arbejdsforholdene og ikke mindst kendskabet og håndteringen af disse. 

I APBA tilhørende de forskellige kemikalier/stoffer oplyses bl.a. om farlighed, håndtering, opsamling og bortskaffelse. 

Kemikalier/stoffer inddeles i 11 fareklasser, som hver har et faresymbol. 

Symbolerne oplyser kun om de væsentligste farer ved bruges af kemikaliet/stoffet, og skal derfor ledsages af relevante R- og S-sætninger:

  • R-sætninger (risikoangivelser) angiver de risici, der er forbundet ved arbejdet med stofferne. 

  • S-sætninger (sikkerhedsforskrifter) angiver forholdsregler ved brug og opbevaring af kemikaliet/stoffet. 

Hvis man ønsker yderligere oplysninger, henvises til oversigtsplancher over forklaringer på R- og S-sætninger i kemikalierummet. 

Ved bortskaffelse af kemikalier/stoffer, skal disse mærkes med rette labels, der indikerer faregruppe, indhold, afdeling, dato og initialer (findes på Intranettet eller spørg AMIR). 

Skal derefter placeres i affaldscontainer udenfor laboratoriet. 
Ved tvivl, spørg din AMIR.

 
15) 
Hvis uheldet er ude

Forurening af intakt hud med prøvemateriale: 

  • Der vaskes straks med vand og sæbe, derefter desinficeres huden med håndsprit.

Forurening af slimhinder med prøvemateriale: 

  • Skyl straks med rigeligt vand og tilkald læge om nødvendigt.

Stik-/skæreskade med forurenet materiale: 

  • Forsøg at presse blod ud af læsionen
  • Vask og derefter desinficeres 2 gange med hospitalssprit
  • Kontakt læge på afdelingen og skadestuen, der sammen med Infektionsmedicinsk Ambulatorium vil iværksætte den videre behandling (vaccination, blodprøver m.v.)

Ansatte, der ikke tidligere er vaccineret mod hepatitis B tilbydes vaccination. 

Ved alle former for arbejdsskader skal der udfyldes en skadesanmeldelse i det elektroniske system SafetyNet sammen med din AMIR. 
Denne videresendes til hospitalets sikkerhedsleder. 

Øjenskyllere

Øjenskylleflasker er placeret i alle laboratorier (ved siden af håndvasken). 
Øjenskyllevæsken er sterilt isotonisk saltvand, og der henvises til instruktionstegningerne ved brug af flaskerne. 
Der forefindes desuden øjendråbe-ampuller til mindre uheld, eller ved mistanke om evt. stænk i øjne af biologiske agenser eller kemikalier. 
Disse ampuller opbevares på køl og må kun benyttes én gang. De forefindes i køleskabet i Storelab (lige ved siden af indgangen til overbioanalytikernes kontorer. Husk at scanne ud i LabLog. 

Sikkerhedsværn

Åndedrætsværn

Her på afdelingen findes en helmaske, som skal anvendes ved risiko for forgiftning. 
Åndedrætsværnet forefindes i kemikalierummet i trækasse med et påtegnet mærke af en maske. 

Her findes desuden en vejledning i den korrekte brug af masken. 

Kemikaliehandsker

Ved større kemikaliespild, skal der anvendes uigennemtrængelige kemikaliehandsker, som findes i kemikalierummet. Ligger sammen åndedrætsværnet. 

El-installationer

Vedligeholdelse og reparationer af alle elektriske installationer, må kun udføres af enten Teknisk Centrals personale eller Medicoteknisk Afdelings personale. 

Ved mistanke om defekter i el-installationer, afbrydes strømmen straks på vægkontakten, og fejlen meldes til sektionsledelsen. 

Ved el-ulykke afbrydes strømmen straks og læge tilkaldes!

Ved strømsvigt arbejdes efter afdelingens alarmeringsinstruks. 
Action Cards findes i personalestuen, prøvemodtagelsen og på PCR-gangen. 

Akutte sygdomstilfælde

Ved akutte sygdomstilfælde, fx forgiftninger eller hjertestop kaldes 2222 over telefonen, fra mobil 3862222 - se action card for yderligere oplysninger. 

Meddel:  Hjertestop
Afsnitsnummer
Rum-nummer

Kontakt afdelingens vagthavende læge på vagttelefon 2-6443.

Alarmering ved kemikalieuheld

Brandvæsenet alarmeres - ring 112 - op oplys om kemikalietype og mængde. Desuden orienteres afdelingsledelsen og arbejdsmiljøgruppen.

Kemikalieopbevaring

Ved arbejdspladsen må den kun opbevares mængder svarende til det daglige forbrug. 

Opbevaringen af større mængder brandfarlige og sundhedsskadelige væsker skal ske i aflåst kemikalierum.

Diethylether opbevares i kemikalierummet. 

Førstehjælp ved uheld med farlige stoffer

Hvis uheldet sker, er det vigtigt hurtigt at blive bekendt med, hvilket stof, der har forårsaget uheldet. Herefter følges førstehjælpsanvisningen beskrevet i databladet. 
Bemærk, at databladet skal forevises ved lægeassistance. 

Forholdsregler ved brand

Som ansat et det vigtigt at sætte sig ind i, hvor afdelingens slukningsudstyr er, hvorledes det fungerer, og i hvilke situationer det forskellige brandslukningsudstyr benyttes. 

Desuden afholder Hvidovre Hospital brandslukningskursus for alle ansatte ved ansættelsesstart (og herefter hvert 5. år). Der er pligt til at deltage. 

Det obligatoriske e-learning brandkursus fornyes en gang årligt af alle ansatte på hospitalet. 

Derudover  udføres jævnligt fælles brandøvelser på afdelingen. 
I tilfælde af brand er forholdsreglerne følgende: 

  1. Løft telefonrøret - afvent klartone - tast 3333
  2. Meddel: ILDEBRAND, oplys afdeling og afsnitsnummer
  3. Påbegynd redning af patienter/kollegaer, der er i fare
  4. Påbegynd slukning af ilden
  5. Begræns ilden ved at lukke døre og vinduer


Brand i væsker

  • Brug CO2 slukker eller pulverslukker - aldrig vand!

Brand i el-udstyr

  • Afbryd strømmen på vægkontakt
  • Brug CO2 eller pulver slukker - kun vand, hvis el er afbrudt!

Brandtæpper

Brandtæppe forefindes i Kemikalierummet, og der arbejdes på at få opsat flere brandtæpper i laboratorierne og ved øvrige brandudstyr.
Bruges som forevist og øvet på brandslukningskurserne.


I afdelingen hænger der på hver lang gang en oversigt over flugtveje og placering af brandslukningsudstyr. 
Alarmeringsinstrukser/action cards findes i personalestuen, prøvemodtagelsen og på PCR-gangen. 

Førstehjælp ved brandulykker

Forbrænding/skoldning af personer:

  • Sluk ilden med vand eller brandtæppe (placeret i kemikalierummet)
  • Fjern tøjet - også selv om det er pjaskvådt
  • Fortsæt med at skylle det beskadigede område med vand i minimum ½ time, indtil eventuel lægebehandling kan indledes

  • Brug aldrig CO2- eller pulverslukker på personer 

Førstehjælp ved røgforgiftning

Personen flyttes ud fra det røgfyldte lokale, og vagthavende læge tilkaldes på 2-6443.

Husk - Røgen stiger til vejrs, så hold dig nede ved gulvet

I afdelingen hænder der på hver lange gang en oversigt over flugtveje og placering af brandslukningsudstyr. 
Alarmeringsinstrukser/action cards findes i personalestuen, prøvemodtagelsen og på PCR-gangen. 




 
16) 
Orientering til gravide

Denne orientering oplyser om, hvilket arbejde på KMA, der er forbundet med en erhvervsmæssig eksponeringsrisiko i forbindelse med graviditet. 

På arbejdstilsynets hjemmeside kan der læses nærmere om arbejdsmiljø og graviditet: 


Kemiske agenser

I laboratoriet arbejdes der generelt med sundhedsskadelige stoffer, bl.a. formalin, farveagenser, ethanol m.m.
Ingen af disse stoffer har specifikke risikosætninger vedrørende gravide, og derfor kan der arbejde med stofferne under forudsætning af, at disse håndteres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Biologiske agenser

De der altid arbejdes med biologisk smittefarligt prøvemateriale, er det af stor vigtighed, at de hygiejniske forholdsregler overholdes. 

Da følgende biologiske agenser kan medføre øget risiko for graviditetsforløbet ved direkte skadesvirkning på forstret, tilrådes det, at gravide ikke eksponeres for disse: 

  • CMV
  • Rubella
  • Toxoplasmose
  • Parvo

Fysiske agenser

Gravide bør undgå at løfte tunge byrder. Fra begyndelsen af 4. måned bør gravide løfte mindst muligt i hvert løft. 
Løft, der vejer mere end 10-12 kg, kan indebære sundhedsmæssig risiko.

Skulle den gravide i øvrigt føle usikkerhed eller utryghed vedrørende sundhedsfare i forbindelse med arbejdet, kontakt AMIR for yderligere information og vejledning. 

I forlængelse af meddelelse om graviditet, afholdes med nærmeste leder en graviditetssamtale, hvor der et risikotjek i forhold til den gravides arbejdsopgaver. 


 
 
Administration - Retn..13804 Retningslinjer vedr. uniformering
Administration - Pol..13871 Brug af mobiltelefoner, sociale medier og internet
Kapitel: Prøvemodtagelse inkl. højrisikoprøver - Risikoprøver/biosafety
 
Bilag:
Aftaleark - gravidesamtale til p-sag
Tjekliste - rundvisning for nyansatte
Tjekliste - risikovurdering gravide
08.05.2024