Herpes simplex virus antistof

  
1) Indikation
2) Rekvisition
3) Prøvemateriale
4) Prøvemedie/prøvetagning
5) Transport/holdbarhed
6) Svartid
7) Analyse
8) Analysesvar samt tolkning
9) Princip for analysen
10) Konfirmation
11) Vejledning/rådgivning
12) Sensitivitet/specificitet
13) Kvalitetskontrol
14) Måleområde
15) CE mærkning/akkreditering
16) Andre oplysninger
17) Baggrund
18) Litteratur
  
1) 
Indikation

Analysen anbefales ved mistanke om herpes simplex virus (HSV) infektion (udbrud). Analysen tester for type-specifikke antistoffer, og alle prøver testes for både HSV-1 antistoffer og HSV-2 antistoffer.  

 

Serologien kan suppleres af podning fra vesikel/vesikelvæske fra herpes-lignende elementer, der fremsendes til analyse for HSV DNA ved PCR.

Ved mistanke om Herpes simplex virus encephalitis anbefales følgende undersøgelse:

Best.Ord. EPC00211 "Meningitis/encephalitis-udredning DNA/RNA" og evt.

Best/Ord. DNK35281 "Csv—Herpes simplexvirus- og Human herpesvirus 3-antistof(IgG/tot. IgG); rel.stoffr.(liste; Csv/P; proc.)" som udføres på SSI.

Der henvises til datablad for førstnævnte analyse og SSIs Diagnostisk Håndbog.

 
2) 
Rekvisition

WebReq: Herpes simplexvirus-IgG [HSV];P

 

Best/Ord: NPU12186


 
3) 
Prøvemateriale

Blod uden tilsætning eller plasma, 3-5 ml. Mindste prøvevolumen er 1,5 ml

 
4) 
Prøvemedie/prøvetagning

Vacuette gelglas gold 3.5



 
5) 
Transport/holdbarhed

Prøven skal transporteres til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling umiddelbart efter prøvetagning. Inden transport opbevares prøven ved 2 - 8° C. Ved opbevaring i ud over 7 døgn nedfryses prøven ved mindst - 20° C.


 
6) 
Svartid

Analysen udføres dagligt på hverdage. Svartid under 4 dage.

 
7) 
Analyse

HSV-1 IgG og HSV-2 IgG cobas, Roche Diagnostics, Mannheim, Germany

 
8) 
Analysesvar samt tolkning

Undersøgelsens navn: Herpes simplex virus antistof


Besvares Positiv, Negativ og Inkonklusiv for henholdsvis HSV-1 IgG og HSV-2 IgG.


 
9) 
Princip for analysen

Antistofferne påvises ved elektrokemiluminescensimmunoassay "ECLIA".

Analyseplatform er en COBAS6000, Roche Diagnostics, ved sandwichprincip.


 
10) 
Konfirmation

Analysen konfirmeres ikke.

 
11) 
Vejledning/rådgivning

Typespecifik HSV-antistof undersøgelse kan primært bruges til at afgøre, om der er tale om en primær infektion eller en reaktivering.

I tilfælde af et herpesudbrud (verificeret ved HSV-PCR) og samtidig negativ antistof for pågældende virus, er der tale om en primær infektion med pågældende type.

Derimod vil et herpesudbrud (verificeret ved HSV-PCR) og samtidig tilstedeværelse af samme udtryk for en reaktivering af latent virus.

Specielt kan det have betydning ved et herpesudbrud hos en gravid kvinde, hvor man, afhængig af graviditetsuge, evt. vil overveje sectio, i tilfælde af en primær infektion, for at beskytte det nyfødte barn for en neonatal herpesinfektion.


 
12) 
Sensitivitet/specificitet

Producenten oplyser:

HSV-1: Relative sensitivitet og relative specificiteter 100 % (100 patienter med lægeligt bestilt analyse).

HSV-2: Relative sensitivitet på 100 % og relative specificitet på 98,7 % (100 patienter med lægeligt bestilt analyse).


 
13) 
Kvalitetskontrol

Intern QC:
Der anvendes analysekontroller / kalibratorer som beskrevet af producenten.


Ekstern QC:
Analysen indgår i laboratoriets program for ekstern kvalitetskontrol (Labquality).

 
14) 
Måleområde

Ikke relevant

 
15) 
CE mærkning/akkreditering

Ja / Nej

 
16) 
Andre oplysninger

 
17) 
Baggrund

Størstedelen af befolkningen vil på et tidspunkt blive inficeret med HSV.

Sædvanligvis forårsager HSV-1 orale/labiale infektioner, mens HSV-2 forårsager genitale infektioner. Man skal dog være opmærksom på, at dette kun er en grov retningslinje, idet såvel labiale HSV-2 infektioner som genitale HSV-1 infektioner ses.

Den primære orale infektion ses oftest i barnealderen.

Efter overstået primær infektion vil virus opholde sig i latent inficerede celler i det sensoriske ganglion. Ca. halvdelen vil senere i livet opleve en reaktivering af virus (forkølelsessår), der kan skyldes en række stimuli, fx stress, anden infektion, sollys.

Tidligere primær infektion med en HSV type beskytter ikke imod reinfektion med en anden HSV type.

HSV kan forårsage øjeninfektioner, der kan vise sig som herpes konjunktivitis, der ubehandlet kan brede sig til hornhinden.

Primær genital herpes hos en gravid medfører stor risiko for smitte af barnet ved fødslen. Herpes neonatorum er sjældent forekommende og har en varierende klinisk præsentation, lige fra enkelte hudelementer til involvering af indre organer inkl. CNS. Herpes encephalitis er en alvorlig infektion med fokale neurologiske symptomer, og ubehandlet en høj mortalitet.

 
18) 
Litteratur
18.07.2023