Baggrund
Human
metapneumovirus:
Forårsager RSV-lignende luftvejsinfektioner.
Den præcise prevalens kendes ikke, men forskellige studier synes at vise, at
hMPV forekommer hos 5 - 15 % af børn med luftvejsinfektioner i vinterhalvåret.
Co-infektion med RSV forekommer.
Rhinovirus: Hyppig årsag til almindelig forkølelse.
Hos patienter med kroniske lungesygdomme (astma, KOL) kan virus ofte påvises i
relation til akut anfald/exacerbation. Den patogenetiske betydning heraf er
uafklaret.
Adenovirus: Kan forårsage nedre
luftvejsinfektion, pharyngitis, konjunktivitis og gastroenteritis. Der findes mindst
51 humanpatogene Adenovirus serotyper, der inddeles i seks grupper
(A-F). Gruppe B og E forårsager nedre luftvejsinfektioner. De fleste serotyper
giver kun sjældent anledning til sygdomme. Hos immundefekte ses såvel pneumoni
som hepatitis.
Parainfluenzavirus: Forårsager nedre luftvejsinfektioner, især hos børn
under 5 år. Hos voksne forårsager virus subkliniske infektioner eller et mildt
influenzalignende sygdomsbillede.
|