Parvovirus B19 antistof


	1)	Indikation
	2)	Rekvisition
	3)	Prøvemateriale
	4)	Prøvemedie/prøvetagning
	5)	Transport/holdbarhed
	6)	Svartid
	7)	Analyse
	8)	Analysesvar samt tolkning
	9)	Princip for analysen
	10)	Konfirmation
	11)	Vejledning/rådgivning
	12)	Sensitivitet/specificitet
	13)	Kvalitetskontrol
	14)	Måleområde
	15)	CE mærkning/akkreditering
	16)	Andre oplysninger
	17)	Baggrund
	18)	Litteratur

1)	Indikation Analysen anbefales ved mistanke om infektion med Parvovirus B19, samt ved undersøgelse af immunstatus overfor Parvovirus B19

2)	Rekvisition WebReq: Parvovirus B19-Ab Best/Ord: NPU58175

3)	Prøvemateriale Blod uden tilsætning eller plasma citrat, 3 - 5 ml. Mindste prøvevolumen er 0,5 ml

4)	Prøvemedie/prøvetagning Vacuette gelglas gold3.5

5)	Transport/holdbarhed Prøven skal transporteres til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling umiddelbart efter prøvetagning og skal være modtaget senest 5 døgn efter prøvetagning. Inden transport opbevares prøven ved 2 - 8° C. Ved opbevaring i ud over 5 døgn kan prøven fryses ved -20° C

6)	Svartid Analysen udføres dagligt på hverdage. Maksimal svartid fra modtagelse: under 4 dage

7)	Analyse LIAISON Biotrin Parvovirus B19 IgM LIAISON Biotrin Parvovirus B19 IgG

Analysesvar samt tolkning

Undersøgelsens navn: Parvovirus B-19 IgM IgG (sygdom?)

‌IgM og/ eller IgG analysesvar	‌Tolkning
‌Positiv	‌Antistoffer påvist
‌Negativ	‌Antistoffer ikke påvist
Grænseværdi	Resultat kan ikke tolkes. Ny prøve om 2-3 uger

‌Parvovirus B19 DNA analysesvar	‌Tolkning
‌Positiv	‌Parvovirus B19 DNA påvist
‌Negativ	‌Parvovirus B19 DNA ikke påvist

Tolkning:

‌IgM	‌IgG	PCR	‌Tolkning
‌Negativ	‌Negativ	Negativ	‌Ingen aktuel eller tidligere infektion. Er ikke immun. Gravide er ikke beskyttet af antistoffer mod smitte med parvovirus B19). Kan være i inkubationsfasen, og ny prøve anbefales ved relevant eksposition efter 2-3 uger
‌Positiv	‌Negativ	Positiv/Negativ	‌Mulig aktuel infektion. Ny prøve anbefales efter 2-3 uger, mhp. IgG serokonversion
‌Positiv	‌Positiv	Positiv	‌Forenelig med aktuel infektion
‌Negativ	‌Positiv	Negativ	‌Tidligere infektion og dermed immun (beskyttet mod infektion). IgM antistoffer forsvinder ca. 3 - 4 måneder efter infektion

9)	Princip for analysen Kemiluminescens Immunoassay (CLIA) på LIAISON XL analyse instrument (DIASORIN)

10)	Konfirmation IgM positive / tvivlsom positive analyser konfirmeres ved "Parvovirus DNA/RNA" undersøgelsen (intern analyse til konfirmation - kan IKKE rekvireres)

11)	Vejledning/rådgivning Ved behov kontaktes rekvirent. Gravide med påvist IgM og IgG antistoffer henvises til fødested med henblik på ultralydsscanning på grund af risiko for udvikling af hydrops foetalis.

12)	Sensitivitet/specificitet Sensitivitet: IgM: 100 % ved testning af 50 patienter med akut infektion (diagnostisk sensitivitet) IgG: 99,1 % (diagnostisk sensitivitet) Specificitet: IgM: 99,2 % (diagnostisk specificitet) IgG: 99,1 % (diagnostisk specificitet)

13)	Kvalitetskontrol Intern QC: Der anvendes analysekontroller / kalibratorer som beskrevet af producenten. Ekstern QC: Analysen indgår i Laboratoriets program for ekstern kvalitetskontrol (Labquality), som består af undersøgelse af eksterne kontrolprøver

14)	Måleområde Ikke relevant

15)	CE mærkning/akkreditering Ja / Nej

16)

Andre oplysninger

Bemærk:

Prøver fra patienter, der er Epstein Barr virus IgM positive, cytomegalovirus IgM positive, rubella IgM positive, samt positive for reumatoid faktor og antinukleære autoantistoffer, kan resultere i et falsk positivt eller tvivlsom positivt parvovirus B19 IgM resultat.

Testresultater fra prøver fra immunkompromitterede patienter kan være svære at fortolke, og bør ved mistanke om akut infektion gentages.

17)

Baggrund

Parvovirus B19 forårsager hos børn og unge exanthem.

Hos voksne ses ved primær infektion exanthem og hos nogle ses desuden langvarige arthralgier.

Hos gravide, der er seronegative, kan en akut infektion under graviditeten medføre komplikationer hos under 10 % i form af hydrops foetalis eller intrauterin fosterdød.

Komplikationerne efter infektion opstår overvejende i 1. og 2. trimester. Et foster, der er smittet kan udvikle ovennævnte symptomer, der oftest fremkommer indenfor 12 uger efter moderens akutte infektion.

Hos immundefekte patienter kan der ses kronisk anæmi, og patienter med hæmolytisk anæmi eller erytrocytanomalier kan udvikle livstruende aplastisk krise (f.eks. hos patienter med spherocytosis).

De kliniske symptomer optræder først, når viræmifasen er overstået, idet symptomerne angiveligt skyldes immunkomplekser.

18)	Litteratur Matthias F.C. Beersma et al. Journal of Clinical Virology. 2005. 34; 71-75 Allyson R. Butchko and Jeanne A. Jordan, Journal of Clinical Microbiology. 2004: 3191-3195 Amanda Corcoran and Sean Doyle. Journal of Medical Microbiology. 2004: 53, 459-475.

20.02.2024