Spinalvæske – Dyrkning og resistens

  
1) Indikation
2) Rekvisition
3) Prøvemateriale
4) Prøvemedie/prøvetagning
5) Transport/holdbarhed
6) Svartid
7) Analyse
8) Analysesvar samt tolkning
9) Princip for analysen
10) Konfirmation
11) Vejledning/rådgivning
12) Sensitivitet/specificitet
13) Kvalitetskontrol
14) Måleområde
15) CE mærkning/akkreditering
16) Andre oplysninger
17) Baggrund
18) Litteratur
  
1) 
Indikation

Mistanke om CNS infektion (f.eks. meningitis, encephalitis)

 
2) 
Rekvisition

WebReq: Udbydes ikke til praksis

 

Best/Ord: 10011


Undersøgelse: Dyrkning og resistens

Prøvekategori: Væsker

Materiale: Spinalvæske

 
3) 
Prøvemateriale

Spinalvæske

Bloddyrkning bør også tages ved mistanke om purulent meningitis.

 
4) 
Prøvemedie/prøvetagning

Spinalvæske (mindst 1 mL) i sterilt spidsglas.

 

Lumbalpunktur foretages straks (inden 15-30 min.) ved mistanke om purulent meningitis. CT-scanning af cerebrum før lumbalpunktur er kun indiceret ved fokale neurologiske udfald, kramper og ved kendt CNS sygdom. I dette tilfælde foretages bloddyrkning og der opstartes antibiotika/steroid før CT. 

Oftalmoskopi er ikke indiceret før lumbalpunktur.

Spinalvæske udtages med aseptisk teknik, hvor huden desinficeres før indstik, typisk ved to gange anvendelse af et desinfektionsmiddel (iod eller kloramin).




 
5) 
Transport/holdbarhed

Ved akutte prøver transporteres spinalvæsken til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling umiddelbart efter prøvetagning, og prøven skal anmeldes telefonisk på vagttelefon tlf. 3862 6443 eller tlf. 3862 2429.


Ikke-akutte spinalvæskeprøver kan opbevares i køleskab 4-8° C indtil forsendelsen.

 
6) 
Svartid

Akut svartid:
Resultatet af mikroskopi foreligger inden for 1 time efter akutte prøvers ankomst til laboratoriet.


Positive prøver
:
1-5 dage afhængigt af, hvilken mikroorganisme, der påvises. Der afgives altid telefonisk svar ved fund af mikroorganismer ved mikroskopi eller dyrkning.


Negative
prøver:
3 døgn

 
7) 
Analyse

Undersøgelse af tilstedeværende mikroorganismer i spinalvæsken.

 
8) 
Analysesvar samt tolkning

Ved CNS infektioner ses der oftest biokemiske forandringer i spinalvæsken (pleocytose, nedsat glukose og forhøjet protein). Størrelsen og fordelingen i disse biokemiske spinalvæskefund kan, sammen med patientens kliniske billede, være vejledende for hvilken type af CNS infektion patienten har.

Tolkningen af de biokemiske fund i spinalvæske ved CNS infektioner er en ekspertopgave og bør udføres i sammenråd med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og/eller infektionsmedicinsk afdeling.

 
9) 
Princip for analysen

Mikroskopi og dyrkning i minimum 3 døgn. Opformering af eventuelle mikroorganismer på selektive medier. Identifikation af mikroorganismer ved brug af MALDI-TOF MS og eventuelt andre supplerende mikrobiologiske metoder, samt resistensundersøgelse ved diskdiffusion/e-test.

 
10) 
Konfirmation

Sammenhæng mellem fund af mikroorganismer i spinalvæsken, biokemiske fund i spinalvæsken og patientens kliniske tilstand.

Ved fund af mikroorganismer, der nationalt overvåges af Statens Serum Institut, indsendes disse til konfirmation og serotypning.

 
11) 
Vejledning/rådgivning

Anbefalinger om empirisk og specifik behandling af meningitis og/eller encephalitis findes i VIP-dokumentet: "Antibiotika - dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer – håndbog" eller på intranet eller internetside: Antibiotikahåndbogen.

 

Alle patienter med påvist CNS infektioner bør konfereres med infektionsmedicinsk afdeling og evt. overflyttes hertil.

 
12) 
Sensitivitet/specificitet

Mikroskopi og dyrkning af spinalvæske har en sensitivitet på henholdsvis 60–90 % og 90-95 % afhængig af mikroorganismens art.

Ved mistanke om purulent meningitis, hvor mikroskopi og dyrkning er negativ, og spinalvæskeprøven er taget under antibiotisk behandling, kan det være relevant at undersøge for bakterier vha. PCR (undersøgelse: Meningitis/encephalitis DNA/RNA).

 
13) 
Kvalitetskontrol

Alle fund af mikroorganismer i spinalvæsker medfører lægelig konference om identifikation og anbefalinger fra afdelingen om diagnostik og behandling af patienten.

Rådgivningen foretaget af Klinisk Mikrobiologisk Afdelings læger journalføres i afdelingens interne laboratoriesystem.

 
14) 
Måleområde

Ikke relevant

 
15) 
CE mærkning/akkreditering

Ikke relevant

 
16) 
Andre oplysninger

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling deltager i en dansk databaseret kvalitetsovervågning af fund af bakterier og svampe i spinalvæsker.

 
17) 
Baggrund

Mikroorganismer i spinalvæsken forårsager særdeles alvorlige infektioner som for de fleste er dødelig, hvis ikke korrekt behandling iværksættes.

 
18) 
Litteratur

  1. Tunkel AR, et al. I Mandell GL et al, 6. ed., 2005, kap 80, s.1083-1125
  2. Dansk Selskab for Infektionsmedicin: Initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne. (dsinfm.dk)
  3. ESCMID guideline: Diagnosis and Treatment of Bacterial Meningitis CMI 2016; 22(Suppl 3):S37–S62

22.02.2024