Staphylococcus aureus (MRSA) DNA/RNA Haste undersøgelse – GeneXpert*

  
1) Indikation
2) Rekvisition
3) Prøvemateriale
4) Prøvemedie/prøvetagning
5) Transport/holdbarhed
6) Svartid
7) Analyse
8) Analysesvar samt tolkning
9) Princip for analysen
10) Konfirmation
11) Vejledning/rådgivning
12) Sensitivitet/specificitet
13) Kvalitetskontrol
14) Måleområde
15) CE mærkning/akkreditering
16) Andre oplysninger
17) Baggrund
18) Litteratur
  
1) 
Indikation

Testen er indiceret, hvor hurtig afklaring af kolonisationsstatus med hensyn til methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er ønsket af infektionshygiejniske årsager.

NB – Testen er MINDRE sensitiv end dyrkning.


 
2) 
Rekvisition

WebReq: Udbydes ikke til praksis

 

Best/Ord.: 12128


Undersøgelse: Staphylococcus aureus (MRSA) DNA/RNA


Det aftales telefonisk med vagthavende mikrobiolog, at den skal analyseres som hasteprøve på GeneXpert. Prøven skal afleveres personligt til personale i KMA, dvs. må ikke sættes i køleskabet.

 

Materiale: Podning fra næsehule (cavum nasi), podning fra svælg, podning fra perineum.

 
3) 
Prøvemateriale

Podning fra begge næsebor, svælg og perineum med eSwab 

– samme swab anvendes til begge næsebor.


 
4) 
Prøvemedie/prøvetagning

Podningerne foretages med eSwab

 

 

og låget skrues straks på. I forbindelse med den enkelte podning, må den nederste del af podepinden samt vattet ikke berøres.


For eventuelle erstatningsrør - se den senest opdaterede utensilieoversigt

 

Podning fra næse:
Podepinden føres rundt på indersiden af næsefløjen i alt 3 gange i hvert næsebor med den samme pind.

Sæt stregkodeetiketten fra prøvetagningsblanketten på langs af røret.


Podning fra svælg:
Podepinden føres op og ned på begge ganebuer med samme podepind.

 

Podning fra perineum: 

Podepinden føres frem og tilbage 3 gange fra endetarmsåbningen til henholdsvis skeden eller scrotum, derefter 3 gange på tværs.


Prøverne skal afleveres direkte til en person i laboratoriet. 


 
5) 
Transport/holdbarhed

Transport: Hurtigst muligt, gerne i kølekasse.

Opbevaring: I køleskab 4 - 8° C.


 
6) 
Svartid

Analysen udføres alle dage og rekvireres telefonisk efter aftale med vagthavende mikrobiolog.


Prøver ankommet i laboratoriet på hverdage inden kl. 20.00 og weekend/helligdage inden 13.30 besvares samme dag.


 
7) 
Analyse

mecA, mecC, samt SCC påvisning på GeneXpert®.


 
8) 
Analysesvar samt tolkning

Positiv:  MRSA DNA (GeneXpert) Påvist

Fundet er foreneligt med MRSA kolonisation.

Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA). Patienten skal isoleres ved indlæggelse på hospital.

Negativ: MRSA DNA (GeneXpert) Ikke påvist

Svaret afgives som et foreløbigt svar.

Endeligt svar følger, når resultatet af dyrkningen foreligger.

 
9) 
Princip for analysen

Påvisning af MRSA-resistensgener ved PCR-teknik under anvendelse af en kommerciel IVD-godkendt test.


 
10) 
Konfirmation

Både GeneXpert negative og positive prøver analyseres tillige med afdelingens standardanalyse for MRSA ved opformering i specialmedium og efterfølgende dyrkning.


 
11) 
Vejledning/rådgivning

Kontakt vagthavende klinisk mikrobiolog ved behov for rådgivning – Hospital: tlf. 3862 6443.

 
12) 
Sensitivitet/specificitet

Producenten* oplyser følgende sensitivitet / specificitet: 88,5 % / 97,3 % i forhold til referencemetode (dyrkning).


 
13) 
Kvalitetskontrol

Alle positive MRSA undersøges for mecA/mecC gen og fuldgenomsekventeres.


 
14) 
Måleområde

Ikke relevant

 
15) 
CE mærkning/akkreditering

Ikke relevant

 
16) 
Andre oplysninger

Idet sensitiviteten af analysen er begrænset, dyrkes alle prøver og der vil efterfølgende fremsendes endeligt svar på dyrkning (se datablad: MRSA screening).


Dyrkningspositive prøver fuldgenomsekventeres endvidere og der følger svar på denne analyse med genotypisk karakterisation.


 
17) 
Baggrund

Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA) er et stigende problem i Danmark, og formålet med Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA er derfor at forebygge spredning og holde niveauet for MRSA nede. Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos ca. 50 % af alle mennesker, specielt i næse og hud. Stafylokokker er normalt følsomme for de fleste antibiotika, som indgår i standard behandling, hvorimod MRSA er resistente for netop dem.


 
18) 
Litteratur

*Producent: Xpert® MRSA NxG, Cepheid

30.04.2024