Indikation Testen er indiceret, hvor afklaring af
kolonisationsstatus med Vancomycin-resistente enterokokker (VRE) er ønsket af
infektionshygiejniske årsager |
Prøvemateriale Podning fra rektum eller stomi på abdomen |
Transport/holdbarhed Sendes hurtigst muligt til KMA. Opbevares i køleskab indtil forsendelse. |
Svartid Negative prøver besvares som regel 1 døgn efter modtagelse |
Princip for analysen Påvisning af vancomycin-resistensgener (vanA/vanB), vanB (araA2) og vanB (SIR2) ved PCR-teknik. Herefter dyrkes positive prøver i selektivt medie for at hæmme vækst af andre tarmbakterier og fremselektere/opformere VRE. Dyrkningspositive prøver fra nye VRE-patienter fuldgenomsekventeres (WGS), og der følger senere svar på denne analyse med genotypisk karakterisering. |
Konfirmation Dyrkning/PCR samt genomsekventering |
Vejledning/rådgivning Kontakt eventuelt Hygiejnesygeplejerske eller
vagthavende mikrobiolog på telefon 3862
6443 |
Sensitivitet/specificitet PCR analysen kan detektere ned til 10-100 CFU/ml |
Kvalitetskontrol Analysen indeholder interne kvalitetskontroller og afdelingen deltager i
eksterne kvalitetsprogrammer (QCMD Vancomycin Resistant Enterococci EQA
Program). |
Måleområde Ikke relevant |
CE mærkning/akkreditering Ikke relevant |
Andre oplysninger Ikke relevant |
Baggrund Vancomycinresistens skyldes forekomst af enten vanA eller vanB genet. Testen påviser forekomst af vanA og vanB i tarmens bakterieflora. Et negativt analyseresultat er forbundet med en høj negativ prædiktiv værdi og muliggør ophævelse af kontaktisolation af patienter mistænkt for VRE kolonisation.
Analysen for vanA er specifik for enterokokker og resultatet af analysen rapporteres altid.
vanB genet forekommer som et normalt fund i nogle anaerobe bakterier, hvorfor vanB analysen er positiv hos 20-25 % af patienterne, uden at der efterfølgende kan dyrkes VRE fra prøven. PCR analysen for vanB har derfor en lav positiv prædiktiv værdi og resultatet rapporteres derfor ikke, men prøven sendes videre til dyrkning. Hvis der kan dyrkes en vanB positiv VRE, vil resultatet blive rapporteret.
Siden 2019 har en særlig vanB Enterococcus faecium klon (vanB (araA2)) spredt sig i Region Hovedstaden og siden 2021 har endnu en vanB Enterococcus faecium klon (vanB (SIR2)) spredt sig. Der er udviklet specifikke PCR analyser (junction PCR) til påvisning af de to kloner (vanB (araA2) og vanB (SIR2)) og et positivt resultat rapporteres, da fundet er specifikt for enterokokker, som indeholder vanB. Antallet af indlagte patienter med VRE er stigende, og derfor screenes patienter for bærerskab af VRE under indlæggelse. |
Litteratur
|