Hepatitis E virus antistof

  
1) Indikation
2) Rekvisition
3) Prøvemateriale
4) Prøvemedie/prøvetagning
5) Transport/holdbarhed
6) Svartid
7) Analyse
8) Analysesvar samt tolkning
9) Princip for analysen
10) Konfirmation
11) Vejledning/rådgivning
12) Sensitivitet/specificitet
13) Kvalitetskontrol
14) Måleområde
15) CE mærkning/akkreditering
16) Andre oplysninger
17) Baggrund
18) Litteratur
  
1) 
Indikation

Undersøgelsen er diagnostisk ved akut Hepatitis E-virus, og anvendes i tilfælde af behov for en smitteudredning/smittestatus.


 
2) 
Rekvisition

WebReq: Udbydes ikke til praksis

 

Best/Ord: NPU54238


 
3) 
Prøvemateriale

Blod uden tilsætning eller plasma, 3 - 5 ml. Mindste prøvevolumen er 0,5 ml.

 
4) 
Prøvemedie/prøvetagning

Vacuette gelglas gold3.5



 
5) 
Transport/holdbarhed

Prøven skal transporteres til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling umiddelbart efter prøvetagning.

Inden transport opbevares prøven ved 2 - 8 °C.

Prøven kan opbevares i op til 7 dage ved 2 - 8 °C. Herefter kan prøven opbevares i 3 mdr. ved -20 °C


 
6) 
Svartid

Analysen udføres dagligt på hverdage. Svartid under 4 dage.

 
7) 
Analyse

Anti-HEV IgM og anti-HEV IgG. Analyserne leveres af LIAISON.

 
8) 
Analysesvar samt tolkning

Undersøgelsens navn: "Hepatitis E virus antistof"

‌AntistofniveauTolkning
IgM indeks 
≥ 1,0Positiv
< 1,0Negativ
 IgG antistofniveau  

≥ 0,3 IU/mL
Positiv
< 0,3 IU/mLNegativ


A‌nti HEV-IgM*A‌nti HEV-IgG*‌Tolkning
‌Positiv‌Negativ‌Tyder på akut hepatitis E-infektion**
‌Positiv‌Positiv‌‌Tyder på akut hepatitis E-infektion***
‌Negativ‌Positiv‌Immun efter sygdom
‌Negativ‌Negativ‌Ikke immun og dermed modtagelig for infektion evt. i inkubationsfasen eller tidlig infektion
*IgM-antistoffer dannes tidligt i sygdomsforløbet og forsvinder efter måneder. IgG dannes også tidligt i forløbet, kort tid efter IgM, og IgG stiger i løbet af sygdomsforløbet og forbliver høj flere år efter
**En positiv test for hepatitis E-virus IgM-antistoffer kan være uspecifik, dvs. falsk positiv. Ny prøve om 14 dage anbefales mhp. stigning i IgG-niveau
***Ved påvisning af IgM- og IgG-antistoffer mod hepatitis E-virus, som tyder på akut hepatitis E-infektion, indsender KMA serum prøven til bekræftelse og typning. Det anbefales at der indsendes en fæces prøve direkte til Statens Serum Institut til bekræftelse og typning

Hepatitis E-virus kan ofte påvises i flere uger hos immunkompentente og op til flere måneder i blod og fæces hos immunsupprimerede. PCR-diagnostik er vigtig i forbindelse med diagnostik af immunsupprimerede, som ikke nødvendigvis kan danne antistoffer. Fæces prøve til PCR og typning hos immunsupprimerede, som ikke kan danne HEV antistoffer sendes direkte til Statens Serum Institut

 
9) 
Princip for analysen

Diasorin LIAISON analysen er en kemiluminescens immunoanalyse til kvalitativ bestemmelse af IgM mod hepatitis E-virus, samt kvantitativ og kvalitativ bestemmelse af IgG antistof mod hepatitis E-virus i serum og plasma, ved brug af Diasorin LIAISON® XL Analyzer. Analyserne udføres på en fuldautomatisk analyserobot.

 
10) 
Konfirmation

Analysen konfirmeres ikke

 
11) 
Vejledning/rådgivning

Ved akut HEV infektion sendes prøvemateriale til Statens Serum Institut til bekræftelse og typning

 
12) 
Sensitivitet/specificitet

Producenten oplyser:


Anti-HEV IgM: 

Diagnostisk sensitivitet: 98,44 % (95 % CI: 91,67-99,72 %); 

Diagnostisk specificitet: 97,93 % (95 % CI: 96,24-98,87 %)


Anti-HEV IgG 

Diagnostisk sensitivitet: 97,92 % (95 % CI: 95,76-98,99 %); 

Diagnostisk specificitet: 99,22 % (95% CI: 97,75-99,74 %)


 
13) 
Kvalitetskontrol

Intern QC:
Der anvendes analysekontroller/kalibratorer som beskrevet af producenten

Ekstern QC:
Analysen indgår i Laboratoriets program for ekstern kvalitetskontrol (Labquality)

 
14) 
Måleområde

Ikke relevant

 
15) 
CE mærkning/akkreditering

Ja

 
16) 
Andre oplysninger

Ikke relevant

 
17) 
Baggrund

Hepatitis E er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis E-virus. De fleste får ikke symptomer. Dette gælder især børn, mens voksne i højere grad kan udvikle symptomer i form af leverbetændelse, fx i form af gulfarvning af hud og øjne (gulsot).


Hepatitis E er mest almindelig i udviklingslande med utilstrækkelig forsyning af rent vand og dårlige hygiejniske forhold, hvor det oftest smitter fra vand forurenet med afføring. De seneste år har vi dog set en stigende forekomst af hepatitis E i Danmark, hvor de smittede ikke har været ude at rejse. Her skyldes smitten formentlig importerede, forurenede fødevarer, herunder svinelever.


Selvom hepatitis E oftest er en sygdom med et mildt forløb, der går over af sig selv, kan den i sjældne tilfælde hos immunsupprimerede/transplanterede give et kronisk forløb, ligesom gravide kan blive mere alvorligt syge end andre. Alvorlig sygdom hos gravide er dog meget sjældent i Danmark.


Inkubationsperioden, dvs. perioden fra man er udsat for smitte, til man udvikler symptomer, er for hepatitis E gennemsnitligt 40 dage, men varierer fra 15 til 60 dage. Ligesom for andre hepatitisvirus, kan man smitte i inkubationsperioden.


 
18) 
Litteratur

  • Package inserts: Anti-HEV IgM og Anti-HEV IgG, LIAISON
  • Kamar. Hepatitis E. Lancet 2012; 379: 2477–88
01.05.2023