Slettet dokument |
Rekvisition WebReq: Legionella pneumophila (LUT) og Pneumokok antigener (PUT) Best/Ord: 53300 Undersøgelse: Legionella pneumophila (LUT) og Pneumokok antigener (PUT) Materiale: Urin Lokalisation: .
|
Prøvemateriale Urin uden tilsætning, 3 - 5 ml. Mindste
prøvevolumen er 0,25 ml. |
Prøvemedie/prøvetagning Sterilt spidsglas |
Svartid Svartid under 4 dage. |
Analyse ImmuView® S. pneumoniae and L. pneumophila. Urinary Antigen Test. SSI DIAGNOSTICA. |
Princip for analysen Lateral flow
immunochromatographic assay. (Rapid lateral flow test). |
Konfirmation LUT: Analysen konfirmeres ikke
rutinemæssigt, men bør altid suppleres
med diagnostik med PCR og dyrkning for Legionella, samt evt. serologisk
undersøgelse. |
Vejledning/rådgivning Positive LUT svar afgives telefonisk til rekvirent. Begge test kan være falsk negative (se sensitivitet), og bør altid ledsages af andre diagnostiske analyser, som PCR for atypiske bakterier (luftvejssekret, ikke svælgpodning) ved mistanke om Legionella infektion, samt trachealsekret til D+R ved mistanke om pneumoni. |
Sensitivitet/specificitet Producenten oplyser, at den kliniske sensitivitet og specificitet er: LUT:Sensitivitet: 87,8% (95%CI (79,8-92,9%) Specificitet: 99,6% (95%CI (97,7-99,9%) PUT: Sensitivitet: 78,0% (95%CI (69,0-85,0%) Specificitet: 98,1% (95%CI (95,4-99,3%) |
Kvalitetskontrol Intern QC: Analysen indgår i Laboratoriets program for ekstern kvalitetskontrol (NEQAS), og omfatter såvel LUT som PUT. |
Måleområde Ikke relevant |
CE mærkning/akkreditering Ja / Nej |
Andre oplysninger LUT:
PUT: |
Baggrund Legionella pneumophila forårsager legionærsyge, samt den mildere influenza-lignende infektion Pontiac fever. Der er flere serogrupper af Legionella pneumophila, men serogruppe 1 er årsag til ca. 70% af de dyrkningsverificerede infektioner. Legionella bakterier lever i ferskvand og andre våde/fugtige miljøer. De formerer sig bedst i lunkent vand, 25-42° C. Smitte foregår hyppigst ved indånding af små vandpartikler (aerosoler), der er forurenet med Legionella bakterier. De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste, ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse, ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Infektionen kan ikke behandles med penicillin. Førstevalget er makrolider, der kan trænge ind i de inficerede celler – evt. i kombination med fluorquinolon. S. pneumoniae er den hyppigste årsag til bakteriel lungebetændelse, ligesom bakterien kan være årsag til bakteriæmi, meningitis, arthritis, endocardiditis etc. Ved betydende pneumokokinfektioner udskilles antigen i urin; dette påvises med testen. |
Litteratur
|