Parvovirus B19 antistof

  
1) Indikation
2) Rekvisition
3) Prøvemateriale
4) Prøvemedie/prøvetagning
5) Transport/holdbarhed
6) Svartid
7) Analyse
8) Analysesvar samt tolkning
9) Princip for analysen
10) Konfirmation
11) Vejledning/rådgivning
12) Sensitivitet/specificitet
13) Kvalitetskontrol
14) Måleområde
15) CE mærkning/akkreditering
16) Andre oplysninger
17) Baggrund
18) Litteratur
  
1) 
Indikation

Analysen anbefales ved mistanke om infektion med Parvovirus B19, samt ved undersøgelse af immunstatus overfor Parvovirus B19

 
2) 
Rekvisition

WebReq: Parvovirus B19-Ab

 

Best/Ord: NPU58175


 
3) 
Prøvemateriale

Blod uden tilsætning eller plasma citrat, 3 - 5 ml. Mindste prøvevolumen er 0,5 ml

 
4) 
Prøvemedie/prøvetagning

Vacuette gelglas gold3.5




 
5) 
Transport/holdbarhed

Prøven skal transporteres til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling umiddelbart efter prøvetagning og skal være modtaget senest 5 døgn efter prøvetagning.

Inden transport opbevares prøven ved 2 - 8° C. Ved opbevaring i ud over 5 døgn kan prøven fryses ved -20° C.

 
6) 
Svartid

Analysen udføres dagligt på hverdage.

Maksimal svartid fra modtagelse: under 4 dage

 
7) 
Analyse

LIAISON Biotrin Parvovirus B19 IgM

LIAISON Biotrin Parvovirus B19 IgG

 
8) 
Analysesvar samt tolkning

Undersøgelsens navn: Parvovirus B-19 IgM IgG (sygdom?)


Positiv: antistoffer påvist (IgM og/eller IgG)

Negativ: antistoffer ikke påvist (IgM og/eller IgG)

Grænseværdi: resultat kan ikke tolkes. Ny prøve om 2-4 uger

 

Tolkning:

  • IgM neg og IgG neg: Ingen aktuel eller tidligere infektion.  Er ikke immun
    (Gravide er ikke beskyttet af antistoffer mod smitte med parvovirus B19). Kan være i inkubationsfasen, og ny prøve anbefales ved relevant eksposition efter 2 - 3 uger

  • IgM pos og IgG neg: Mulig aktuel infektion – ny prøve efter 2 - 3 uger, med henblik på IgG serokonversion

  • IgM pos og IgG pos: Forenelig med aktuel infektion. Kan evt. suppleres med ”Parvovirus DNA/RNA” undersøgelsen

  • IgM neg og IgG pos: Tidligere infektion og dermed immun (beskyttet mod infektion).  IgM antistoffer forsvinder ca. 3 - 4 måneder efter infektion


 
9) 
Princip for analysen

Kemiluminescens Immunoassay (CLIA) på LIAISON XL analyse instrument (DIASORIN)

 
10) 
Konfirmation

Analysen konfirmeres ikke. Ved behov kan IgM positivitet suppleres af ”Parvovirus DNA/RNA” undersøgelsen.

 
11) 
Vejledning/rådgivning

Ved behov kontaktes rekvirent.

Gravide med påvist IgM og IgG antistoffer henvises til fødested med henblik på ultralydsscanning på grund af risiko for udvikling af hydrops foetalis.

 
12) 
Sensitivitet/specificitet

Sensitivitet:
IgM: 100 % ved testning af 50
patienter med akut infektion (diagnostisk sensitivitet)
IgG: 99,1 % (diagnostisk sensitivitet)
 
Specificitet:
IgM: 99,2 % (diagnostisk specificitet)
IgG: 99,1 % (diagnostisk specificitet)

 
13) 
Kvalitetskontrol

Intern QC:
Der anvendes analysekontroller / kalibratorer som beskrevet af producenten.


Ekstern QC:
Analysen indgår i Laboratoriets program for ekstern kvalitetskontrol (Labquality), som består i undersøgelse af eksterne kontrolprøver

 
14) 
Måleområde

Ikke relevant

 
15) 
CE mærkning/akkreditering

Ja / Nej

 
16) 
Andre oplysninger

Bemærk:

Prøver fra patienter, der er Epstein Barr virus IgM positive, cytomegalovirus IgM positive, rubella IgM positive, samt positive for reumatoid faktor og antinukleære autoantistoffer, kan resultere i et falsk positivt eller tvivlsom positivt parvovirus B19 IgM resultat.

 

Testresultater fra prøver fra immunkompromitterede patienter kan være svære at fortolke, og må ved mistanke om infektion gentages og evt. suppleres med "Parvovirus DNA/RNA" undersøgelsen. 

 
17) 
Baggrund

Parvovirus B19 forårsager hos børn og unge exanthem.

Hos voksne ses ved primær infektion exanthem og hos nogle ses desuden langvarige arthralgier.


Hos gravide, der er seronegative, kan en akut infektion under graviditeten medføre komplikationer hos under 10 % i form af hydrops foetalis eller intrauterin fosterdød.

Komplikationerne efter infektion opstår overvejende i 1. og 2. trimester. Et foster, der er smittet kan udvikle ovennævnte symptomer, der oftest fremkommer indenfor 12 uger efter moderens akutte infektion.


Hos immundefekte patienter kan der ses kronisk anæmi, og patienter med hæmolytisk anæmi eller erytrocytanomalier kan udvikle livstruende aplastisk krise (f.eks. hos patienter med spherocytosis).

De kliniske symptomer optræder først, når viræmifasen er overstået, idet symptomerne angiveligt skyldes immunkomplekser.

 
18) 
Litteratur

  1. Matthias F.C. Beersma et al, Journal of Clinical Virology 34 (2005) 71-75
  2. Allyson R. Butchko and Jeanne A. Jordan, Journal of Clinical Microbiology, July 2004, p. 3191-3195
  3. Amanda Corcoran and Sean Doyle, Journal of Medical Microbiology (2004), 53, 459-475.

02.09.2019