Borrelia burgdorferi antistof

  
1) Indikation
2) Rekvisition
3) Prøvemateriale
4) Prøvemedie/prøvetagning
5) Transport/holdbarhed
6) Svartid
7) Analyse
8) Analysesvar samt tolkning
9) Princip for analysen
10) Konfirmation
11) Vejledning/rådgivning
12) Sensitivitet/specificitet
13) Kvalitetskontrol
14) Måleområde
15) CE mærkning/akkreditering
16) Andre oplysninger
17) Baggrund
18) Litteratur
  
1) 
Indikation

Analysen anbefales ved mistanke om Lyme arthritis og Acrodermatitis chronica atrophicans.

 

Analysen anbefales IKKE ved flåtbid, ved mistanke om Erythema migrans (klinisk diagnose) eller ved diffuse sygdomsbilleder.

 

Ved mistanke om neuroborreliose anbefales primært undersøgelse af spinalvæske og evt. undersøgelse for intrathekal antistofsyntese - Se separat datablad for Borrelia antistof (intrathekal test)

 
2) 
Rekvisition

WebReq: Borrelia burgdorferi-antistof-P

 

Best/Ord: NPU16028


 
3) 
Prøvemateriale

Blod uden tilsætning eller plasma, 3-5 ml. Mindste prøvevolumen er 0,5 ml.

 
4) 
Prøvemedie/prøvetagning

Vacuette gelglas gold3.5



 
5) 
Transport/holdbarhed

Analyser ved mistanke om Lymearthritis eller Acrodermatitis chronica atrophicans skal transporteres til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling umiddelbart efter prøvetagning, og skal være modtaget senest 3 døgn efter prøvetagning.

Inden transport opbevares prøven ved 2 - 8° C.

Prøven kan opbevares i op til 7 dage ved 2 - 8° C.  Ved behov for længere opbevaring inden analyse, skal det ske ved mindst - 20° C.

Ved mistanke on neuroborreliose skal man rekvirere analysen Borrelia antistof intrathekal test og blodprøven skal sendes sammen med en samtidigt udtagen spinalvæske til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

 
6) 
Svartid

Analysen udføres dagligt på hverdage.

Gennemsnitlig svartid fra modtagelse: under 4 dage

 
7) 
Analyse

Liaison® Borrelia IgG

 
8) 
Analysesvar samt tolkning

Undersøgelsens navn: Borrelia antistof


Borrelia IgG
Negativ‌Borrelia specifikke IgG antistoffer ikke påvist
Positiv‌Borrelia specifikke IgG antistoffer påvist
En positiv analyse indikerer eksponering for Borrelia
Værdier <15 AU/ml er negative og værdier >15 AU/ml er positive. Positive prøver >240AU/ml udtitreres ikke, men besvares >240 AU/ml

 
9) 
Princip for analysen

Kvantitativ bestemmelse af specifikke IgG antistoffer. Testen er en indirekte kemiluminescens immunoassay (CLIA).  I testen anvendes rekombinante antigener (af typen VlsE) specifikke mod Borrelia burgdorferi og et musemonoklonalt antistof (detektion).

 
10) 
Konfirmation

Analysen konfirmeres ikke

 
11) 
Vejledning/rådgivning

Erythema migrans diagnosen er klinisk, og man anbefaler ikke serologi til bekræftelse af diagnosen. Behandling iværksættes alene på det kliniske billede.

 
12) 
Sensitivitet/specificitet

Sensitivitet: 

Diagnostisk sensitivitet: Producenten oplyser, at 294 serumprøver fra patienter med klinisk definerede stadier af borreliose har været undersøgt ved hjælp af Liaison® Borrelia IgG med nedenstående resultater:


Symptomer (stadie)

N (total)

Reaktivitet

Erythema migrans (I)

98

66,3 %

Neuroborreliose (II)

87

90,8%

Arthritis (III)

109

93,6 %

 

Den observerede sensitivitet af analysen vil være afhængig af, hvor tidligt i sygdomsforløbet prøven er taget og kan derfor variere mellem forskellige kliniske studier.


Specificitet: 
Diagnostisk specificitet er opgivet til 98% (vurderet ud fra 100 serumprøver).

 
13) 
Kvalitetskontrol

Intern QC:
Der anvendes analysekontroller / kalibratorer som beskrevet af leverandøren.


Ekstern QC:
Analysen indgår i Laboratoriets program for ekstern kvalitetskontrol (Labquality), som består af undersøgelse af eksterne kontrolprøver.

 
14) 
Måleområde

IgG analysen besvares kvantitativt - i testområdet 5-240 AU/ml. Hvor værdier <15 AU/ml er negative og værdier >15 AU/ml er positive. 

 
15) 
CE mærkning/akkreditering

Ja / Nej

 
16) 
Andre oplysninger

Tidlig antibiotisk behandling kan undertrykke patientens antistofudvikling. Patienter med Borrelia arthritis vil sædvanligvis have Borrelia IgG antistoffer. 

 
17) 
Baggrund

Lyme borreliosis er en multiorganinfektion forårsaget af den flåtbårne spirokæt Borrelia burgdorferi sensu lato. Lyme borreliosis er den mest almindelige insekt-overførte humane infektionssygdom i Europa. Infektionen er karakteriseret af en række forskellige kliniske symptomer og inddeles i tre stadier:


Stadie I: Her udvikles et karakteristisk udslet på huden, erythema migrans, indenfor dage til uger efter flåtbidet. Infektionen kan være ledsaget af uspecifikke symptomer, såsom hovedpine, utilpashed, feber, muskelsmerter og ledsmerter.


Stadie II: I dette stadie, der indtræder uger til måneder efter stadie I, optræder sygdommen sædvanligvis med lymfocytisk meningoradiculitis med eller uden kranienervepareser og lammelser af ekstremiteterne, myocarditis eller arthritis.


Stadie III: der involverer hud, centralnervesystem eller led, kan optræde som acrodermatitis chronica atrophicans, kronisk progressiv encephalomyelitis eller arthritis, der indtræder adskillige år efter infektionen.

 
18) 
Litteratur

  1. Package insert fra producenten DiaSorin S.p.A.
  2. Bettina Wilske: Vector-Borne and Zoonotic Diseases, Vol. , Nr. 4, 2003
  3. Maria E. Aguero-Rosenfeld et al, Clinical Microbiology Reviews, July 2005, p. 484-509
  4. Gerold Starck, Frank Strle, Lancet 2003; 362: 1639-47
  5. EPI-nyt uge 33 2005
  6. DSKMs klaringsrapport om Lyme Borreliose 2. udgave findes på DSKMs hjemmeside under DSKM-rapporter: http://dskm.dk/onewebmedia/Borrelia%20klaringsrapport%202.udgave%202014.pdf

18.07.2023